Borgere med svær spiseforstyrrelse

Samarbejde med Region Midtjylland om specialiserede, matrikelløse indsatser til borgere med svær spiseforstyrrelse

Central udmelding fra Socialstyrelsen

I 2015 udsendte Socialstyrelsen en central udmelding for afklaring af tilbud til borgere med en svær spiseforstyrrelse. Det betød at kommunerne skulle indmelde hvilke højt specialiserede tilbud og indsatser kommunerne havde anvendt i 2014 og 2015 til borgere med svær spiseforstyrrelse. Formålet var, at Socialstyrelsen kunne vurdere, om der er det rette udbud af højt specialiserede tilbud til målgruppen af nordjyske borgere. Kommunerne i Nordjylland meldte ligesom de øvrige kommuner, at de i stor grad anvender matrikelløse indsatser til målgruppen, samt nogle få højt specialiserede tilbud. I forbindelse med afrapporteringen til Socialstyrelsen bidrog en arbejdsgruppe til formuleringen heraf. I afrapporteringen fremgår det, hvilke højt specialiserede tilbud og indsatser, som de nordjyske kommuner har anvendt i 2014 og 2015 til borgere med svær spiseforstyrrelse. Denne kan findes nedenfor.

Læs dokumentet: "Afrapportering - Børn, unge og voksne med svære spiseforstyrrelser" (pdf)

 

Samarbejdsaftale mellem Region Midt- og Nordjylland om specialiserede, matrikelløse indsatser

For at formalisere samarbejdet om tilbud til borgere med svær spiseforstyrrelse er der udarbejdet en officiel samarbejdsaftale med Region Midtjylland om, at Region Nordjylland kan benytte specialiserede, matrikelløse indsatser i Midtjylland, da de specialiserede, matrikelløse indsatser ikke forefindes i Nordjylland.

Samarbejdsaftalen indgås mellem parterne med henblik på at understøtte og bidrage til kontinuerligt at sikre de nordjyske kommuners tilgængelighed til højt specialiserede og socialt rehabiliterende, matrikelløse indsatser for borgere med spiseforstyrrelse.

Formålet med samarbejdsaftalen er, at sikre de nordjyske kommuners forsatte tilgængelighed til den ekspertise, der er i Midtjylland til borgere med spiseforstyrrelser, som har behov for specialiserede, socialt rehabiliterende matrikelløse ydelser. Samtidig har samarbejdsaftalen et eksplicit fokus på at udbrede viden om denne ekspertise således, at samtlige nordjyske kommuner kender de muligheder, der er for at trække på matrikelløse tilbud i Midtjylland.

Læs dokumentet: "Samarbejdsaftale vedr. matrikelløse indsatser for borgere med spiseforstyrrelser" (pdf)

 

Temadage om tidlig opsporing og den rehabiliterende indsats til borgere med svær spiseforstyrrelse

På temadagene den 19. og 20. april 2018 blev fagprofessionelle på  myndigheds- og udfører niveau fra de nordjyske kommuner inviteret til kompetenceudvikling indenfor svær spiseforstyrrelse samt gjort opmærksom på den officielle samarbejdsaftale med matrikelløseindsatser i Region Midtjylland. 

På første temadag blev der undervist i Basisviden om spiseforstyrrelse ved Inger Becker, psykiatrisk sygeplejerske og psykoterapeut & Elisabeth Thorgaard, overlæge og børne-ungepsykiater, Enhed for spiseforstyrrelse, Psykiatrien, Region Nordjylland.

  • Hvad er en spiseforstyrrelse - symptomer og afgrænsning
  • Tidlig opsporing og risikoadfærd i forhold til udvikling af en spiseforstyrrelse
  • Hvordan opstår en spiseforstyrrelse? Bagvedliggende, udløsende og vedligeholdende faktorer
  • Fysiske og psykiske konsekvenser ved en spiseforstyrrelse på kort og lang sigt
  • Principper for behandling af spiseforstyrrelser
  • Samarbejde med forældre og pårørende
  • Tværfagligt, tværsektorielt samarbejde i behandlingsforløbet og i forhold til rehabiliteringen

På anden temadag blev deltagerne inddelt i to hold med forskellige målgrupper: Bostøtte til børn og unge eller Bostøtte til voksne.

1. Ambulanttilbud til familier med hjemmeboende børn og unge med spiseforstyrrelse i eget hjem ved Ivan Sloth, afdelingsleder & Ketty Bach, psykolog på Holmstrupgård.

  • Hvad er 'Familier og Spiseforstyrrelser’ (FoS)?
    • Igennem et familiebaseret forløb, som med udgangspunkt i den unges behandling af spiseforstyrrelsen, arbejdes der med den enkeltes families behov for udvikling til et normaliseret familieliv
  • Særligt fokus på barnets/den unges og familiens håndtering af spiseforstyrrelsen
    • Dette med udgangspunkt i relationer og dynamikker med en systemisk tilgang samt generel netværksorienteret arbejde
  • Tilbudsbeskrivelse for FoS (overordnet organisering og planlægning)
    • Visitation, tæt samarbejde med Kommunal sagsbehandler
    • Forsamtaler, Introduktion af tilbuddet til den unge og forældrene
    • Indskrivning – planlægning af opgaven
    • Koordinering og det eksterne samarbejde
  • Samtaleforløb og gruppetilbud
  • Ungesamtaler / kontakt, individuelt arbejde
  • At de unge kan finde et ståsted, indsigt i egne vanskeligheder, give den unge en anden stemme end spiseforstyrrelsen

Læs mere om ambulanttilbuddet nedenfor.

Læs dokumentet: "Tilbudsbeskrivelse - indsats til familier med unge med spiseforstyrrelser" (pdf)

 

2. Specialiseret bostøtte til voksne ved Hannah Dybbro & Solveig Christensen, Team for Spiseforstyrrelser (TFS), Center for Bostøtte i eget Hjem, Aarhus kommune.

  • Specialiseret bostøtte – hvad er det?
  • Målgruppe og sygdomsgrad
  • Socialpsykiatrisk indsats i praksis i forhold til
    • Kost, mad og spisning - måltidsstøtte
    • Krop, fysik og motion
    • Psykoedukation
    • Motivationsarbejde
  • Fleksibilitet i indsatsen
  • Regler i TFS der ikke fraviges
  • Flersporet behandling, koordinering og samarbejde
  • Opkvalificering af medarbejdere

Læs mere om det specialiserede bostøtte-tilbud nedenfor.

Læs dokumentet: "Specialiseret bostøtte til personer med spiseforstyrrelser" (pdf)


Oplæg fra dagen kan findes her:

Se oplægget: "Basisviden om spiseforstyrrelse v. Elisabet Thorgaard" (pdf)

Se oplægget: "Forløb A - Bostøtte" (pdf)

Se oplægget: "Forløb B - Ambulante indsatser børn og unge" (pdf)

 

Supervision

Det er muligt for de nordjyske kommuner at købe supervision ved kapaciteter med særlig viden omkring borgere med spiseforstyrrelser. Supervisionen giver kommunernes medarbejdere mulighed for at tale om konkrete, faglige problematikker og sager ved at få nye perspektiver, viden og teori. Der er flere muligheder for køb af supervision. Herunder er eksempler på muligheder for køb af supervision.

Læs dokumentet: "Eksempel på mulighed for køb af supervision Nordjylland" (docx)

 

Enhed for spiseforstyrrelser, Region Nordjylland

Enhed for spiseforstyrrelser er en del af psykiatrien i Region Nordjylland, hvor patienter med spiseforstyrrelse bliver behandlet. Målgruppen for Enhed for Spiseforstyrrelser er børn, unge og voksne. Dette kan du læse mere om på psykiatriens hjemmeside i Region Nordjylland psykiatri.rn.dk. Enheden har en anonym telefonrådgivning til børn, unge og voksne samt deres pårørende. Du kan læse mere om telefonrådgivningen på psykiatriens hjemmeside psykiatri.rn.dk.

 

Øvrige links

Nationale retningslinjer

Socialstyrelsen har udarbejdet nationale retningslinjer for rehabilitering til borgere med svær spiseforstyrrelse, som skal hjælpe kommunerne med at sikre høj faglig kvalitet i tilrettelæggelsen. Du kan finde de nationale retningslinjer på Socialstyrelsens hjemmeside socialstyrelsen.dk.

 

VISO

VISO yder gratis rådgivning til fagfolk, når der er behov for supplerende ekspertise, viden og erfaring - et af ekspertiseområderne er spiseforstyrrelser. VISO har således et netværk af specialister som gratis rådgiver borgere eller grupper af borgere med spiseforstyrrelse. VISO kan kontaktes på telefon 7242 4000 eller mailadresse viso@socialstyrelsen.dk. Du kan finde mere om VISO på deres hjemmeside socialstyrelsen.dk.

 

Rapporter og udgivelser vedr. spiseforstyrrelser 

Herunder kan du finde forskellige udgivelser om spiseforstyrrelser som kan have relevans.

Læs dokumentet: "Unges selvskade og spiseforstyrrelser - kan social støtte gøre en forskel af SFI" (pdf)

Læs dokumentet: "Analyse - unge og risikoadfærd for spiseforstyrrelser af Børnerådet" (pdf)

Læs dokumentet: "Børn og unge fortæller om at være indlagt i psykiatrien af Børnerådet" (pdf)

 

Du kan læse mere om spiseforstyrrelser på sundhedsstyrelsens hjemmeside sst.dk.